MEGET MERE END EN KOP

Japansk keramik, filosofi og kultur

Wa, Kei, Sei, Jaku

Disse fire ord er grundprincipperne i den japanske teceremoni, chanoyu.


Harmoni, respekt, renhed, ro.


I vores øjne indeholder principperne en skønhed og styrke, som ligesåvel hører hjemme i hverdagslivet, som det gør i teceremonien. Principperne reflekterer tanken om den rene sjæl - det rene sind - det rene samvær. I en kaotisk verden er det tilstande at stræbe efter; Harmoni mellem mennesker, respekt for sig selv og hinanden, renhed i hjertet og ro i sindet.

Japansk keramik

Hos Tenmoku finder du unik japansk keramik, som repræsenterer et håndværk og en æstetik, der er yderst vigtig i den japanske kultur. Japanerne har en helt særlig påskønnelse af keramikken, hvor hver en kop og hver en skål har et unikt formål og bruges ved særlige lejligheder. Denne påskønnelse af keramikken finder vi meget smuk, og det er en del af det, som vi ønsker at bringe ind i danskernes hverdag.


Alle vores varer er særligt udvalgte og håndbårede til Danmark, og det er vores ønske, at du også kan håndplukke og glædes over forskellene og de mange nuancer i keramikken. Hver for sig og sammen skaber krusene en helt fantastisk skønhed, hvori selv de mindste detaljer har sin plads.